Vores IT-sikkerhedsanalyse går ud over blot at fokusere på beskyttelse mod cyberangreb. I forløbet adresserer vi også mulighederne for menneskelige fejl, som kan have alvorlige konsekvenser for jeres forretning.
Forkerte sikkerhedsløsninger kan være lige så skadelige som ingen sikkerhedsforanstaltninger. Derfor er solid og kompetent rådgivning nødvendig for at give jer den indsigt, I har behov for, så I kan træffe de rigtige valg for at sikre jeres virksomhed.
Vores sikkerhedsanalyse begynder med en indledende afklaring, hvor vi mødes for at forstå jeres forretning og målsætninger samt jeres største IT-sikkerhedsmæssige udfordringer. Derefter følger en detaljeret gennemgang af jeres nuværende sikkerhedspolitikker og evt. procedurer for at identificere eventuelle svagheder.
En grundig risikovurdering fokuserer på at identificere og evaluere væsentlige sikkerhedsrisici og sårbarheder. Det foregår bl.a. ved en gennemgang af jeres sikkerhedspolitikker, backup, antivirus samt procedure for opdatering af software.
Afrapporteringen samler de vigtigste fund og giver jer klare anbefalinger til handlinger. Forløbet afrundes med et personligt møde, hvor I vi præsenterer rapportens hovedpunkter og I har mulighed for at få svar på eventuelle spørgsmål.